Tekniker med speciale i solceller søges

Vil du gå forrest i den grønne omstilling, og elsker du at være specialisten på dit område? Så er det måske dig, vi søger!


Dalmose EL-service A/S er en ISO- og VE-certificeret elinstallatør med mere end 30 års erfaring! Vi arbejder med alle typer af elinstallationsopgaver på Sydvest- og Midtsjælland, men vi sætter en særlig stor ære i vedvarende energi. Vi var nemlig nogle af de første, der så potentialet og forstod vigtigheden af den grønne omstilling i Danmark, og vi har derfor oparbejdet et højt kompetenceniveau og specialviden inden for vedvarende energi og sikring. Vi søger lige nu en tekniker med speciale i solceller, som brænder for at gå forrest inden for den grønne omstilling, og som har evnerne og lysten til at udbrede brugen af solceller på Sjælland. Lyder det interessant? Så har vi måske stillingen til dig.

Introduktion til stillingen
Vi har travlt med den grønne omstilling, og søger derfor endnu en tekniker med speciale i solceller til vores kompetente team. Som tekniker hos Dalmose El-service vil du komme til at arbejde med montering og servicering af solceller, inverterer og batterier, hos både private og erhverv, som blandt andet omfatter tre store solcelleparker på over 100 kWp. Vi ser gerne, at du har erfaring med solceller men hvis ikke, så forventer vi, at du har lysten til at specialisere dig inden for det! Vi går meget op i at uddanne vores medarbejdere, så de altid har de rette kompetencer, og hvis du vil med på holdet, skal vi nok sørge for, at du får de uddannelser og kurser, der er behov for.

Som tekniker hos os vil du typisk møde ind om morgen, hvor du vil få styr på dine opgaver, der kan variere fra små projekter på en til to dage til større projekter med en varighed på op til to uger. Du vil typisk arbejde alene eller i et team af to. Det er derfor også vigtigt, at du trives med frihed under ansvar, og at du brænder for den gode kundeservice, da du bliver kundens primære kontaktperson.  

Tekniker med speciale i solceller
Tekniker med speciale i solceller

Vi forventer, at du:

  • Er elektriker med solcelleerfaring
  • Har kørekort
  • Har et godt humør
  • Har gåpåmod

Vi tilbyder

  • Sundhedssikring og pensionsordning
  • Arbejdstøj, telefon og div.
  • Sociale arrangementer
  • Mulighed for kurser og uddannelse.
  • Højt kvalificerede kollegaer

Praktiske informationer
Dit kommende arbejdssted vil være hos Dalmose EL-service på adressen: Trafikcenter allé 8, 4200 Slagelse. Vi har opgaver på det meste af Sjælland, men arbejder primært på Sydvest- og Midtsjælland. Du får derfor også stillet en firmabil til rådighed, så du nemt kan komme frem og tilbage.

Arbejdstiden er typisk fra 07.00 til 15.30 mandag til torsdag og fra 07.00 til 12.00 fredag.

Send din ansøgning
Synes du, at det lyder spændende at gå forrest i den grønne omstilling? Så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV til direktør, Ole Christensen på: oc@dalmose-el.dk

Hvis du ikke lige har et CV ved hånden, kan du også give Ole et kald på tlf.: 40 74 48 60.

Tiltrædelse hurtigst muligt
Vi gennemgår ansøgningerne løbende, og lukker ansættelsesprocessen så snart den rigtige kandidat er fundet.

Vi ser frem til at høre fra dig!