Varmepumpemontør med kundesnilde søges

Trives du med frihed under ansvar, og elsker du den gode kundekontakt? Så er det måske dig, vi søger!

 

Om os

Dalmose EL-service A/S er en ISO- og VE-certificeret elinstallatør med mere end 30 års erfaring! Vi arbejder med alle typer af elinstallationsopgaver på Sydvest- og Midtsjælland, men vi sætter en særlig stor ære i vedvarende energi. Vi var nemlig nogle af de første, der så potentialet og forstod vigtigheden af den grønne omstilling i Danmark, og vi har derfor oparbejdet et højt kompetenceniveau og specialviden inden for vedvarende energi og sikring. Vi søger lige nu en varmepumpemontør, der elsker den gode kundekontakt, og som vil bidrage til det gode humør i virksomheden. Er det dig? Så læs videre herunder!

 

Introduktion til stillingen

Vi har travlt med den grønne omstilling, og søger derfor endnu en varmepumpemontør til vores kompetente team. Som varmepumpemontør hos Dalmose El-service vil du komme til at arbejde med montering og tildeles servicering af varmepumper hos private og erhverv. Hvis du er VE-varmepumpecertificeret med KMO er det en klar fordel, men ellers skal vi nok sørge for, at du bliver det! Det vigtigste for os er, at du brænder for varmepumper, og at du kunne tænke dig at specialisere dig inden for det.

Som varmepumpemontør hos os vil du få en selvstændig hverdag, hvor du typisk vil møde ind om morgen og få styr på dine opgaver, hvorefter du kører ud til dine projekter. Det er derfor også vigtigt, at du forstår dig på den gode kundeservice, da du vil blive kundens primære kontaktperson. Der er tale om en stilling med gode udviklingsmuligheder, hvor der blandt andet er mulighed for at blive oplært i luft til vand varmepumper, og hvor du med tiden vil kunne få ansvaret for tilbudsgivning på dine varmepumpeprojekter.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet elektriker
  • Gerne VE- og KMO-certificeret (ikke et krav)
  • Har kørekort
  • Har et godt humør
  • Har gåpåmod

Vi tilbyder

  • Sundhedssikring og pensionsordning
  • Arbejdstøj, computer, telefon og div.
  • Sociale arrangementer
  • Mulighed for kurser og uddannelse.
  • Højt kvalificerede kollegaer

Praktiske informationer

Dit kommende arbejdssted vil være hos Dalmose EL-service på adressen: Trafikcenter allé 8, 4200 Slagelse. Vi har opgaver på det meste af Sjælland, men arbejder primært på Sydvest- og Midtsjælland. Du får derfor også stillet en firmabil til rådighed, så du nemt kan komme frem og tilbage.

 

Arbejdstiden er typisk fra 07:00 – 15:30 mandag til torsdag og 07:00 – 12:00 fredag.

 

Send din ansøgning

Synes du, at det lyder spændende at gå forrest i den grønne omstilling? Så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV til direktør, Ole Christensen på: oc@dalmose-el.dk

 

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen eller virksomheden generelt, skal du være mere end velkommen til at kontakte Ole på tlf.: 40 74 48 60.

 

Vi gennemgår ansøgningerne løbende, og lukker ansættelsesprocessen så snart den rigtige kandidat er fundet.

 

Opstart er hurtigst muligt. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

”Dalmose El-service A/S er en del af TS-gruppen, som er Danmarks største landsdækkende kæde af el-installatører. TS-gruppen ejes af dens medlemmer, som udgøres af 41 elektriker- og el-installationsvirksomheder med mere end 1050 medarbejdere fordelt på 61 lokalt forankrede TS-centre spredt over hele landet.”